De fleste almindelige sportsforretninger kan oftest levere det udstyr, som du har brug for, når du skal på vandretur. Men det kan faktisk være en rigtig god idé at gå ind i en specialforretning, som udelukkende handler med produkter til friluftsliv.

Personalet har højst sandsynligt ofte en større viden på området, og de kan derfor vejlede dig bedre. Og du vil lige så sandsynligt have et større udvalg af varer at vælge imellem.

Men det er jo ingen skam at undersøge markedet, før du "falder i", og det er her internettet kommer ind. Redaktøren har nedenfor plukket lidt oplysninger til dig om nogle af de mange firmaer, som producerer og/eller sælger udstyr til friluftsliv. Udvalget er fuldstændig subjektivt - hvordan kan det være andet - men jeg synes faktisk, at mange af firmaernes og forretningernes produkter er af god kvalitet.

Endelig kan det jo være, at du ender med et købe dit udstyr online - det kan nemlig fint lade sig gøre. Vær blot opmærksom på, at hvis du f.eks. handler i en amerikansk internetforretning, så tillægges varens pris - udover forsendelsesomkostninger - også dansk moms og told, og så er det ikke sikkert, at det, der umiddelbart ser ud til at være et godt køb, i virkeligheden er det.


Alt slags udstyr til friluftsliv - butikker

Eventyrsport

Der er 12 forretninger fordelt over hele Danmark, så der er nok også en i nærheden af dig.

Du kan handle online og der er et stort udvalg i beklædning, sko, støvler, rygsække og alt muligt andet udstyr du kan få brug for til udendørsliv.



Gå til Eventyrsport

Spejdersport

Spejdersport har 20 forretninger fordelt over hele Danmark, så også den kæde har nok en butik i nærheden af dig.

Også her kan du handle online og du vil sjældent gå forgæves efter ligegyldigt hvilket friluftsudstyr, du er på udkig efter.

Spejdersport har i øvrigt sit eget mærke: ASIVIK. Du støtter Det Danske Spejderkorps, når du handler hos Spejdersport.

Gå til Spejdersport

Naturligvis Outdoor

Tidligere kendt som Forst & Jagthuset, der blev etableret i 1906. Det nye navn skal signalere moderne tider med moderne outdoor-udstyr.

De har et stort udvalg af friluftsbeklædning, rygsække, støvler, stave, soveposer, telte, campingudstyr, kogegrej, multiværktøj m.m.

Det er et mindre firma med kun to fysiske butikker i Danmark: Kongens Lyngby og Frederiksberg.

Gå til Naturligvis Outdoor

Friluftsland

Den første butik blev etableret tilbage i 1980 på Nørrebro i København, og kæden består i dag af 9 forretninger fordelt over hele landet og en Fjällräven Brand Store i København.

Butikskædens speciale er udstyr og beklædning til et aktivt friluftsliv – dvs. rygsække, soveposer, telte, jakker, vandrestøvler, sportssandaler osv. Friluftsland importerer selv produkterne direkte fra kendte mærkevareproducenter.

Gå til Friluftsland

Globetrotter Ausrüstung

Globetrotter Ausrüstung beskæftiger 1300 medarbejdere og har hovedkvarter i Hamburg. Firmaet har 13 fysiske butikker spredt ud over Tyskland, og deres vareudvalg er simpelt hen enormt. Du kan finde de fleste kendte mærkevarer i butikken.

En gang i kvartalet udsender de deres katalog Globetrotter-magasin. Det trykkes i 400.000 eksemplarer pr. udgave, hvilket fortæller noget om omfanget af forretningen.

Gå til Globetrotter Ausrüstung



Beklædning, rygsække, soveposer, telte og fodtøj - producenter med online butik

Haglöfs

Fjällräven er vel mest kendt herhjemme for sine rygsække, men firmaet er leveringsdygtigt i diverse friluftsbeklædning, soveposer, støvler og sko.


Linket herunder henviser til den svenske webside.

Gå til Haglöfs

Fjällräven

Fjällräven kan levere tilsvarende produkter som Haglöfs, men firmaet har også telte og lidt jagtudstyr på programmet. Kånken-rygsækken fra 1978 er blevet en klassiker og sælges stadig. Dog ikke en sæk jeg vil anbefale til vandreture.

Linket herunder henviser til den danske webside.

Fjällräven



Støvler - producenter

Lowa

Det schweitziske firma Lowa fremstiller rigtig gode støvler. Redaktøren har selv haft vandrestøvler af dette mærke, og de holdt i mere end 10 år.


Lowa's hjemmeside (flersproget) gør det nemt at finde ud af hvilken støvle man skal vælge. Der er online butik.

Gå til Lowa

Meindl

Det tyske firma Meindl har specialiseret sig i støvler og sko, og deres webside er både i en tysk og engelsk udgave.

Du kan ikke handle online, men der henvises til forhandlere på deres hjemmeside.

Der er en god vejledning om hvilken type støvle, man bør vælge.

Gå til Meindl


Opdateret: 03-11-2018