Vianden ligger i en dal i den nordøstlige del af storhertugdømmet ved floden Our og tæt ved grænsen til Tyskland.
Byen er kendt for den imponerende borg og sin smukke beliggenhed og er et yndet turistmål.

Byens navn er afledt af det galliske ord "vien", som betyder stenet.

Middelalderen

I middelalderen var byen hovedstad for den magtfulde region Vianden, der var et område på størrelse med det nuværende storhertugdømme. Det inkluderede 136 landsbyer og strakte sig helt til Prüm og Bitburg, som ligger henholdsvis 60 og 30 km nord for Trier i Tyskland.

Allerede i 1256 nævnes Vianden som by, men det var først med frihedsbrevet i 1308, at byen fik sine lovlige rettigheder. Fra da af nød borgerne de samme rettigheder som borgerne i Trier, og byen blev administreret af en borgmester og syv byrådsmedlemmer, som samtidig var dommere. Vianden havde 3 hoveddomstole og tillige en feudal og en adelig domstol.

Vianden var en stærkt befæstet by for foden af borgen, som dominerede og beskyttede byen. Der var fem porte, som gav adgang til byen, som var omkranset af mure med 24 halvrunde tårne. Det nuværende klokketårn Hockelstour, som står på en klippe mellem byen og borgen, tjente oprindeligt som et vagttårn. Bymuren blev revet ned af feltmarskal de Bouffiers i 1679 og omkring 1850 blev de resterende to byporte anset for besværlige og blev derfor også revet ned.

Det 15. århundrede

I det 15. århundrede havde byen 3000 indbyggere (i dag under 2000) og var et blomstrende kraftcenter for mange forskellige håndværk og var den tredjestørste by i landet. Meget af byens velstand kunne tilskrives de dygtige håndværkere, som var organiseret i syv forskellige laug: Garvere, klædehandlere, bødkere, murere, skræddere, låsesmede og guldsmede. De syv laug i Vianden havde ret til at bruge særlige mål for væsker og hvede så vel som for alle varer solgt efter vægt og alen.

Borgen

Borgen blev symbol på byens ulykker og lidelser. Nassau dynastiet, som arvede regionen i det 15. århundrede, betragtede den kun som en mindre besiddelse. Greverne boede ikke længere på borgen og administrerede regionen gennem fogeder.
Det var begyndelsen på byens tilbagegang, som blev fremskyndet af nedlæggelsen af regionen Vianden i 1794.
Det bidrog også, at 42 landsbyer i den nu tidligere region blev overgivet til Preussen på Wienerkongressen i 1815, og at der blev indført toldgrænser mellem Vianden og disse landsbyer efter Luxembourgs udtræden af den tyske "Zollverein" i 1918.

Wienerkongressen returnerede resten til den hollandske konge William I af Orange Nassau og storhertug af Luxembourg, som i 1820 ikke havde noget samvittighedsnag over at sælge borgen til den højestbydende.
Den fine borg blev så købt for 3.200 floriner1) af købmand Wencelas Coster fra Vianden, som hurtigt demonterede den og solgte den i små bidder - tegl, paneler, jern, murværk, døre og vinduer osv. Han flyttede selv indgangstrappen, nogle møbler og paneler til sit eget hus i den nedre del af byen. Dette hus dateres til 1475 og blev til apotek.

William I forsøgte at berolige de vrede borgere i Vianden ved at genanskaffe, hvad der var tilbage af borgen for 1.100 floriner. Rekonstruktionen begyndte i 1851 med restaureringen af borgens kapel. I dag tilhører borgen Luxembourgs regering, som har restaureret det majestætiske herregårdssæde siden 1977. Borgens restaurerede haller er animeret med udstillinger af gamle våben, rustninger, dyrebare gobeliner og møbler, slægtshistoriske tavler og portrætter, arkæologiske fund og tegninger.

Seværdigheder

Bymuseet, Kobberminemuseet i Stolzembourg (ca. 6 km nord for Vianden), Karrikatur- og tegneseriemuseet, storhertugdømmets eneste stolelift som bringer passagererne frem og tilbage mellem byen og borgen, som nok må betragtes som hovedattraktionen.



1 / 7
Søndag, 26. juli 2009. Borgen i Vianden set fra sydvest.
2 / 7
Søndag, 26. juli 2009. Er på Rue Théodore Bassing. Tårnet på klippen foran borgen er Hockelstour.
3 / 7
Søndag, 26. juli 2009. På vej op med liften over floden Our. Kig mod Rue du Vieux Marché.
4 / 7
Søndag, 26. juli 2009. Lidt højere oppe. Til højre for floden Rue du Vieux Marché. Grand Rue krydser Our.
5 / 7
Søndag, 26. juli 2009. På vej sydover ned mod borgen fra stoleliftens topstation.
6 / 7
Søndag, 26. juli 2009. Indgangen er på nordsiden af borgen.
7 / 7
Søndag, 26. juli 2009. Kig over Our og Rue du Vieux Marché til tårnet Hockelstour.

___________________________________

1) En florin er ca. 3,5 gram rent guld og regner man alene med dagens guldpris (januar 2018), så udgør 3.200 floriner, hvad der svarer til 2.968.000 kr., hvilket må have været et svimlende højt beløb i 1820.


Opdateret: 22-11-2017