Byen er kendt for den imponerende borg og sin smukke beliggenhed og er et yndet turistmål.
Byens navn er afledt af det galliske ord "vien", som betyder stenet.
Middelalderen
I middelalderen var byen hovedstad for den magtfulde region Vianden, der var et område på størrelse med det nuværende storhertugdømme. Det inkluderede 136 landsbyer og strakte sig helt til Prüm og Bitburg, som ligger henholdsvis 60 og 30 km nord for Trier i Tyskland.
Allerede i 1256 nævnes Vianden som by, men det var først med frihedsbrevet i 1308, at byen fik sine lovlige rettigheder. Fra da af nød borgerne de samme rettigheder som borgerne i Trier, og byen blev administreret af en borgmester og syv byrådsmedlemmer, som samtidig var dommere. Vianden havde 3 hoveddomstole og tillige en feudal og en adelig domstol.
Vianden var en stærkt befæstet by for foden af borgen, som dominerede
og beskyttede byen. Der var fem porte, som gav adgang til byen, som var
omkranset af mure med 24 halvrunde tårne. Det nuværende klokketårn Hockelstour,
som står på en klippe mellem byen og borgen, tjente oprindeligt som et
vagttårn. Bymuren blev revet ned af feltmarskal de Bouffiers i 1679 og
omkring 1850 blev de resterende to byporte anset for besværlige og blev
derfor også revet ned.
Det 15. århundrede
I det 15. århundrede havde byen 3000 indbyggere (i dag under 2000) og
var et blomstrende kraftcenter for mange forskellige håndværk og var
den tredjestørste by i landet. Meget af byens velstand kunne tilskrives
de dygtige håndværkere, som var organiseret i syv forskellige laug: Garvere,
klædehandlere, bødkere, murere, skræddere, låsesmede og guldsmede. De syv
laug i Vianden havde ret til at bruge særlige mål for væsker og hvede så
vel som for alle varer solgt efter vægt og alen.
Borgen
Borgen blev symbol på byens ulykker og lidelser. Nassau dynastiet, som
arvede regionen i det 15. århundrede, betragtede den kun som en mindre
besiddelse. Greverne boede ikke længere på borgen og administrerede
regionen gennem fogeder.
Det var begyndelsen på byens tilbagegang, som blev fremskyndet af
nedlæggelsen af regionen Vianden i 1794.
Det bidrog også, at 42 landsbyer i den nu tidligere region blev
overgivet til Preussen på Wienerkongressen i 1815, og at der blev indført
toldgrænser mellem Vianden og disse landsbyer efter Luxembourgs udtræden
af den tyske "Zollverein" i 1918.
Wienerkongressen returnerede resten til den hollandske konge William I af
Orange Nassau og storhertug af Luxembourg, som i 1820 ikke havde noget
samvittighedsnag over at sælge borgen til den højestbydende.
Den
fine borg blev så købt for 3.200 floriner1) af købmand Wencelas Coster fra Vianden,
som hurtigt demonterede den og solgte den i små bidder - tegl, paneler,
jern, murværk, døre og vinduer osv. Han flyttede selv indgangstrappen,
nogle møbler og paneler til sit eget hus i den nedre del af byen. Dette
hus dateres til 1475 og blev til apotek.
William I forsøgte at berolige de vrede borgere i Vianden ved at genanskaffe,
hvad der var tilbage af borgen for 1.100 floriner. Rekonstruktionen
begyndte i 1851 med restaureringen af borgens kapel. I dag tilhører
borgen Luxembourgs regering, som har restaureret det majestætiske herregårdssæde
siden 1977. Borgens restaurerede haller er animeret med udstillinger
af gamle våben, rustninger, dyrebare gobeliner og møbler, slægtshistoriske
tavler og portrætter, arkæologiske fund og tegninger.
Seværdigheder
Bymuseet, Kobberminemuseet i Stolzembourg (ca. 6 km nord for Vianden), Karrikatur- og tegneseriemuseet, storhertugdømmets eneste stolelift som bringer passagererne frem og tilbage mellem byen og borgen, som nok må betragtes som hovedattraktionen.
___________________________________
1) En florin er ca. 3,5 gram rent guld og regner man alene med
dagens guldpris (januar 2018), så udgør 3.200 floriner, hvad der
svarer til 2.968.000 kr., hvilket må have været et svimlende højt
beløb i 1820.
Opdateret: 13-04-2021