Udgangspunkt: Place du Marché.
Parkeringsmulighed: Flere parkeringspladser ved/tæt på udgangspunktet.
Turens varighed: Turen tager ca. 1½ time uden pauser.
Turens længde: Ca. 7,5 km.
Sværhedsgrad: Let. Der er en relativ kraftig stigning
op gennem skoven lige sydvest for klostret, og det går også stejlt
nedad lige efter, men ellers er der ikke nogen særlige udfordringer
undervejs.
Højdemeter: ↗ 468 m ↘ 468 m
Højeste punkt: Ved punkt 3 og 6 på kortet til venstre,
455 m.
Kort: Lokalt kort købt på turistbureauet (slottet) i
målestoksforhold 1:20.000.
GPX-fil: Rundtur om Clervaux
Højreklik
på linket og vælg "Gem link som...", så har du helt styr på, hvor filen gemmes på din
PC/Tablet (anbefales). Den gemte fil kan så f.eks. importeres til et program eller en
tjeneste, der kan læse gpx-filer.
Clervaux ligger nede i en lille dal ved floden Clerve i den nordlige
del af Luxembourg, og er omgivet af skov.
Byen er domineret af det gamle slot fra det 12. århundrede og
kirken fra 1910.
Det er muligt at gå kilometervis af vandreture med udgangspunkt
direkte fra centrum af byen. Smut hen på det lokale turistkontor,
som ligger på Montée du Château ved slottet, og køb det lokale
vandrekort for nogle få Euro. Kortet er i målestoksforholdet
1:20.000. Det dækker Clervaux og Munshausen og har indtegnet over
75 km vandreruter.
Der er seks hoteller i selve byen, og så er der byens officielle campingplads, som vi boede på.
Opdateret: 13-04-2021