Udgangspunkt:
Parkeringspladsen ved Tegners museum.
Parkeringsmulighed: P-pladsen ved Rudolph Tegners
museum N56° 05.146' E12° 24.058'. Alternativt kan der parkeres
i Dronningmølle N56° 05.935' E12° 23.832'.
Turens varighed: Ca. 2 time og 15 minutter uden pauser.
Turens længde: Ca. 10 km. Kan kortes af til 7 km, hvis
man f.eks. ikke går ned i den sydlige del af det fredede område.
Sværhedsgrad: Let, men ruten er ikke afmærket i terrænet.
Der er ikke højdeforskelle af betydning (ca. 30 m).
Højdemeter: ↗ 118 m ↘ 126 m.
Kort: På museets hjemmeside er der en skitse over
statueparken. Danmarks naturfredninsforening har et kort i
pdf-format på deres hjemmeside.
GPX-fil: Rusland - Rudolph Tegners museum
Højreklik på linket og vælg "Gem link som...", så har du helt styr på, hvor filen gemmes
på din PC/Tablet (anbefales). Den gemte fil kan så f.eks. importeres til et program eller en
tjeneste, der kan læse gpx-filer.
Ja - Rusland ligger faktisk i Danmark - nærmere bestemt ved Dronningmølle.
Det kan godt være, at området har sit navn på grund af en afsides
beliggenhed, men det gør det ikke mindre smukt.
Man må færdes
overalt i området undtagen på kornmarker, indhegnede arealer og i haver.
Rudolph Tegners museum
og Statueparken er en del af området.
Enebærkrattet i
den sydlige del er mere end 100 år gammelt. Græssende får er
med til at skabe gunstige vækstbetingelser for både enebær og
lyng, som der også er masser af i området.
På skrænterne ned
mod Pandehave å vokser der over 150 år gamle ege- og bøgetræer.
Lige ved Tegners museum og parkeringspladsen er der et lille traktørsted,
hvor man kan købe småfornødenheder, men egen medbragt mad kan også
nydes ved traktørstedet mod køb af drikkevarer/kaffe og kage.
Området indbyder absolut til, at man tager sin egen madkurv med
og finder et godt sted i det fredede område.
Alle fotos er fra søndag, 7. maj 2017.
Opdateret: 27-04-2024